Matches 1 to 200 of 489
| |
Notes |
Linked to |
| 1 |
3 børn i dette ægteskab | Family: F682
|
| 2 |
Boede i Vantore på Lolland | Family: F781
|
| 3 |
Boede ved sin datters fødsel i Næsby ved Skoven | Family: F443
|
| 4 |
Familien boede i en periode ved Tystrup v/Ringsted | Family: F411
|
| 5 |
Flyttede i 1961 til Frederikshåb, Grønland og boede der til 1966. I 1966 flyttede først Kjeld og Dorthe til DK, for at finde et hus. Resten af familien flyttede lige inden julen 1966 til Slagelse. I 1975 købtes hus i Ruds Vedby. | Family: F575
|
| 6 |
Forlovere:
Hans Christian Bram, Ordrup
Dr. Med Petrus Beyer, Hauserplads København | Family: F462
|
| 7 |
Forlovere:
J. G. Jensen, ?? i Skjelskør
P. Paulsen gendarm | Family: F528
|
| 8 |
Forlovere:
Jacob Jensen, postbud i Sorø
og
Arbejdsmand Peder Hansen i apothekerhuset i Sorø Landsogn (Brudens fader) | Family: F9
|
| 9 |
Forlovere:
Jens Henrik Wilken
Frederik Jensen, Købmand i Slagelse
Jens Hansen, Gårdejer Krøjerup | Family: F97
|
| 10 |
Husmændene Anders Jensen i Saaby og Thomas Nielsen i Mondbjerg. | Family: F707
|
| 11 |
MARRIAGE: Forlover:
Skrædder A. V. Andersen og
Værkbestyrer F. E. Landsperg i Maribo | Family: F31
|
| 12 |
MARRIAGE: Forlovere:
1. Husejer Hans Peter Jensen i Aastrup
2. Gaardejer Hans Peder Hansen på Rodemark | Family: F393
|
| 13 |
MARRIAGE: Forlovere:
1. Tømrer Hans Peder Pedersen i Veiringe
2. Musiker Hans Peter Johansen Panton i Stubbekøbing | Family: F635
|
| 14 |
MARRIAGE: Forlovere:
Anders Jensen af ??
Møllersvend C. Knoblauch i ???? | Family: F49
|
| 15 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Family: F755
|
| 16 |
MARRIAGE: Forlovere:
Carl Møller Gmd i ??
P. W. Preisler, Dyrlæge i ?? | Family: F479
|
| 17 |
MARRIAGE: Forlovere:
Gaardejer Niels Frantzen, Herløv
Dyrlæge Peter Georg Grove Beyer, i Enslev Sogn pr. Grenaa | Family: F80
|
| 18 |
MARRIAGE: Forlovere:
Gaardmand Thomas Sørensen
Købmand B. Winther i Tebstrup | Family: F153
|
| 19 |
MARRIAGE: Forlovere:
Gaardejer Anders Hansen, Tjørnelunde
Gaardmand Peder Jensen, iteo (Tjørnelunde)
????? | Family: F165
|
| 20 |
MARRIAGE: Forlovere:
Gmd Anders Hansen af Næsby og karl Peder jensen af Bromme | Family: F186
|
| 21 |
MARRIAGE: Forlovere:
Gaardejer Gustav Jensen og Husmand Peder Sørensen begge af Tjørnelunde | Family: F355
|
| 22 |
MARRIAGE: Forlovere:
Gaardmand Mads Madsen og husmand Iver Andersen paa Brylle Mark | Family: F455
|
| 23 |
MARRIAGE: Forlovere:
Gdr. Morten Strange og Gdr. Lars Kok i Meelse. | Family: F498
|
| 24 |
MARRIAGE: Forlovere:
Gmd Hans Pedersen og Gmd Niels Torkilsen begge af Nordrup | Family: F700
|
| 25 |
MARRIAGE: Forlovere:
Huusmand Jakob Larsen i Herrestrup og
Huusmand Jørgen Larsen i Næsbyhuse | Family: F208
|
| 26 |
MARRIAGE: Forlovere:
H. Christens
C. Landsperg | Family: F239
|
| 27 |
MARRIAGE: Forlovere:
Husmændene Peder Sørensen af Tjørnelunde og Laurits Elias Hansen af Kulby Mark | Family: F626
|
| 28 |
MARRIAGE: Forlovere:
Husmand og musikant Ludvig Westervald Panton og Gmd. Hans Andersen begge af Veiringe | Family: F656
|
| 29 |
MARRIAGE: Forlovere:
Indsidder Jens Hansen, Pdb
Indsidder Ole Hansen, Fulbye | Family: F138
|
| 30 |
MARRIAGE: Forlovere:
Jens Hansen, Gaardejer, Krøjerup
Lars Jacobsen, Smed, Ll. Ebberup | Family: F112
|
| 31 |
MARRIAGE: Forlovere:
Jørgen [J:H:S] Hansen Husmand i Eged og Jens [J:H:S] Hemmingsen Husmand i Horreby | Family: F179
|
| 32 |
MARRIAGE: Forlovere:
Jørgen Hansen, Husmand i Eget og Niels Jensen, Gårdmand i Horreby | Family: F417
|
| 33 |
MARRIAGE: Forlovere:
Jens Christian Panton og Hans Rasmussen | Family: F440
|
| 34 |
MARRIAGE: Forlovere:
Jens Madsen Dalström og Niels Hansen
Hans Adrian og Morten Ha??? | Family: F721
|
| 35 |
MARRIAGE: Forlovere:
Niels Jensen, parcellist i Munke Bjergby
Henrik Wilkens, parcellist i Ebberup | Family: F12
|
| 36 |
MARRIAGE: Forlovere:
Niels Hansen og Hans Jørgensen begge af Horreby | Family: F416
|
| 37 |
MARRIAGE: Forlovere:
Skovfoged Andreas Andersen, brudgommens broder og
Gaardmand Rasmus Larsen, brudens fader | Family: F738
|
| 38 |
MARRIAGE: Kornmaaler Michael Blach i Bisserup og 'Smed Johannes Hansen i Maglebye | Family: F517
|
| 39 |
MARRIAGE: Lars Peter Eistrup boede 140 Landemærket ved giftemål.
Maren Jensine Birch boede 78 Vognmagergade. | Family: F362
|
| 40 |
MARRIAGE: Ægteskab bevidnet af
Peder Knudsen Gaardmand i Næsby
?? Hans Larsen Gaardmand i Ebberup | Family: F231
|
| 41 |
Viet i Pedersborg Kirke af Pastor Axelsen Freyer | Family: F585
|
| 42 |
Vognmand P. Nielsen, Amagergade 329, Høker og Borger S. Nielsen, Dronningensgade no. 212 | Family: F729
|
| 43 |
Raadmand i Bergen, Norge. | Hans Munck
|
| 44 |
Død 1829 93 aar gl.
Stambog for Asker Landsperg f. 29/11-1886 | Ukendt
|
| 45 |
Sognepræst i Vejlby ved Bogense | Ahrensbach
|
| 46 |
CHRISTENING: Dåb bekræftet den 22 okt 1899 i Skt. Thomas Sogn, Frederiksberg | Edvin Georg Michael Aistrup
|
| 47 |
Savværksarbejder og senere snedkermester
I henhold til kirkebog v/vielse Aistrup som efternavn.
Angives fra Helsingør ifm vielse | Georg Michael Aistrup
|
| 48 |
Skræddermester
Kirkebog vedr. vielse angiver navnet til Eistrup
Kirkebog fra Nykøbing Falster angiver efternavnet Aÿstrup
Jens Peter Aistrup ifølge folketælling 1880. | Lars Peter Aistrup
|
| 49 |
Muligvis Jens Eystrup i henhold til folketælling 1840 (ddd.dda.dk).
Fundet som Ludvig Eystrup i folketælling 1834, som 4 årig. | Ludvig Aistrup
|
| 50 |
CHRISTENING: Maren Simonsdatter og Kirsten Hansdatter
Knud Jensen, Peder Jensen, Søren Jørgensen, Hans Andersen, Peder Nielsen, Peder Pedersen | Johanne Cathrine Andersdatter
|
| 51 |
CHRISTENING: Maren Simonsdatter og Kirsten Hansdatter
Knud Jensen, Peder Jensen, Søren Jørgensen, Hans Andersen, Peder Nielsen, Peder Pedersen | Kirsten Andersdatter
|
| 52 |
CHRISTENING: ?? Iversens hustru af Lumbye
?? Mathias Fischers hustru
Rasmus Bang
Hans Christian Fischer
Født i Stige v/Odense
Døde af apopleksi. | Ane Marie Andersen
|
| 53 |
Navneskifte fra Andersen til Østoft | Inger Oline Andersen
|
| 54 |
Skipper i Stige v/Odense.
Stambog for Asker Landsperg(12) | Jens Andersen
|
| 55 |
CHRISTENING: Madam Wilken i Odense, ?? ??, ?Pralholm Balslev, Vejer Carl Frederik Nielsen i Odense og Lods Hans Rasmussen i Stige | Margrethe Elisabeth Kristine Andersen
|
| 56 |
13 år yngre end hustru | Peder Andreasen
|
| 57 |
Jordemoder | Henriette Frederikke Augusta Asmussen
|
| 58 |
Cancelliraad | Henning August
|
| 59 |
Hamburg til 1/7-1902. Antwerpen 1902 - 1906. London til 1905. Islands bank (Reykjavik) 1907 - 1909. Rotterdam | Asfred Bajer
|
| 60 |
Fredrik Bajer, Forfatter
Frederik Bajer blev født den 21.4.1837 i Vester Egede, Præstø Amt.
Han døde den 22.1.1922 i København.
Fredrik Bajer begyndte en militær løbebane i 1854. I 1865 blev han
afskediget i forbindelse med indskrænkninger i hæren. Da havde han
rang af premierløjtnant. Herefter flyttede han til København, hvor
han ernærede sig som lærer bl.a. på Emdrupborg højskole. I 1866
begyndte B sin politiske løbebane. I 1869 var han medstifter af og
formand for den første venstrevælgerforening i København. Han valgtes
i 1872 i Horsens-kredsen som repræsentant for alle venstregrupper, og
han genvalgtes her indtil 1895. Fredrik Bajer stod det grundvigske
venstre nærmest og han fulgte oftest Høgsbro. Han arbejde i rigsdagen
prægedes af særstandpunkter, hvilket vanskelliggjorde hans arbejde i
partiet. Dog vandt hans synspunkter om dansk neutralitet udbredelse i
brede kredse, bl.a. i venstre og hos de radikale.
Fredrik Bajer blev specielt kendt for sin interesse i kvindesagen og
for sit arbejde for fred. Sammen med sin kone var han med til at stifte
Dansk Kvindesamfund i 1871. I 1882 oprettede han Foreningen til Danmarks
Neutralisering, fra 1885 Dansk Fredsforening. Bajer arbejdede også
internationalt for fred. Således var han initiativtager til det første
nordiske fredsmøde i Gøteborg i 1885. På fredskongressen i 1891 i Rom var
han medstifter af Verdensfredsbureauet, som han var præsident for indtil
1907, derefter ærespræsident. For sin indsats i det internationale
fredsarbejde fik Fredrik Bajer sammen med svenskeren K. Arnoldsen tildelt
Nobels fredspris i 1908.
Fredrik Bajer udførte et omfattende forfatterskab, bl.a. om Dansk Neutralitet
og om arbejdet for fred.
Lieutenant i Cavalleriet, Nobel Fredsprismodtager i 1908.
FREDRIK BAJER
The Danish pacifist, Fredrik Bajer (April 21, 1837-January 22, 1922), was born in Vester Egede, near Naestved, Denmark. The son of a clergyman named Alfred Beyer, he adopted the altered spelling of his surname in 1865.
Bajer entered the Sorø Academy in 1848 and six years later a military school. In 1856 he joined the army as a lieutenant in the Dragoons, stationed first in Naestved and then in Holstein, interrupting his service for two years in 1860 to take advanced courses in another military school. During the 1864 war against Prussia and Austria, he commanded troops in northern Jutland, winning attention by his ability and conduct and earning promotion to the rank of first lieutenant. Despite his record, he was discharged from the army in June of 1865 during a general reduction of troops at the end of the war. Even before his dismissal, however, he had begun to think, as his autobiography shows, that he was more cut out for a philosophical than for a military way of life.
Between the ages of twenty-eight and thirty-five, Bajer laid the foundations of his later career. He studied languages, mastering French, Norwegian, and Swedish; established himself as a teacher and translator in Copenhagen; supplemented his income by free-lance writing; spoke and wrote on the subjects which were thereafter to claim the major share of his attention; and entered politics in 1872. In that year he was elected to the Folketing, the Danish House of Representatives, retaining his seat there for the next twenty-three years.
In politics Bajer displayed liberal tendencies, but, disliking party discipline, remained independent of political affiliation. The main causes he supported in his political life were those with which he had already become prominently identified: international peace and Danish neutrality, Scandinavian unity, women's rights, and education.
In the field of education, Bajer was professionally interested in linguistics, particularly in orthography and phonation, but he was concerned with school organization as well; he was a member of the governing board of the Pedagogical Society and played an important role in the first Scandinavian conference of schoolmen held in Göteborg in 1870.
Bajer was one of Denmark's leading spokesmen for women's rights helping to found the Dansk Kvindesamfund [Danish Women's Society] in 1871 and supporting legislation in the Folketing on behalf of equality for women, especially in economic matters.
In 1870 Bajer started the Nordisk Fristats Samfund [Society of Nordic Free States], dedicated to the promotion of Nordic unity and cooperation, and for two years edited its weekly journal Folkevennen [Friend of the People]. Eventually, his ideas on Scandinavian unity became inextricably associated with his evolving ideas on neutrality and peace.
Bajer was introduced to the organized peace movement of his day through his study of languages and became especially interested in the efforts of the French peace leader, Frédéric Passy, and the work of the Ligue intenationale et permanente de la paix founded in 1867, offering his help in distributing its literature. Perceiving one aspect of peace in terms of neutrality, he founded the first Danish peace society in 1882 under the name Foreningen til Danmarks Neutralisering [Society for Promotion of Danish Neutrality], serving as its president until 1892. (Later this association became the Danish Peace Society, and still later the Danish Peace and League of Nations Society.) Using his military training to advantage, he cited the danger the Nordic countries faced in the event of a European war because of the strategic importance of the water routes adjacent to their borders and proposed that Scandinavian neutrality, modeled on that of Switzerland and Belgium, be internationally recognized. Between 1883 and 1889 his proposal was adopted in principle by several international organizations, but later Bajer came to believe that neutrality should be a way of life for Denmark to pursue independently without relying on other states to guarantee it.
Bajer rapidly became a major figure in the flourishing international peace movement. He participated in the European Peace Congress at Bern in 1884, shared the initiative with those who called the first Scandinavian Peace Meeting in 1885, attended the first regular World Peace Congress at Paris in 1889 and regularly represented the Danish Peace Society at the congresses until 1914, and also in 1889 attended the first meeting of the Interparliamentary Union held in Paris. At the second World Peace Congress in London in 1890, Bajer proposed the creation of a permanent bureau, with headquarters in Bern, to act as a focus for the peace movement and a clearinghouse for pacifist information. The proposal was approved in 1891 at the congress in Rome, and Bajer was named the first president of its governing board. Bajer founded the Danish Interparliamentary Group in 1891, acting as its secretary for twenty-five years, and prepared the way for the creation of the Scandinavian Interparliamentary Union in 1908.
Believing that arbitration was a mechanism which could satisfactorily supplant that of war in settling differences among nations, Bajer guided through the Danish Parliament in 1888, a carefully, if somewhat cautiously, worded proposal to establish arbitration agreements with Sweden and Norway.
To his active participation in all these causes Bajer constantly added the support of his writing, publishing many articles, pamphlets, and books in the course of his activity.
After 1907, Bajer's health deteriorated. In that year he resigned from active office on the board of the Peace Bureau to become its honorary president, and in 1916 from his various duties in connection with the Interparliamentary work. An invalid in his last years, he still kept informed on world events and, even while observing World War I, resolutely maintained his faith in the pacifist cause. He died in Copenhagen in 1922.
--------------------------------------------------------------------------------
Selected Bibliography
Bajer, Fredrik. Collections of Bajer's papers are held by the Royal Library of Copenhagen and the Royal Library of Stockholm.
Bajer, Fredrik, Dansk Fredsforenings Historie. København, Gjellerup, 1894.
Bajer, Fredrik, Idéen til Nordens, saerlig Danmarks, vedvarende Neutralitet. København, 1900.
Bajer, Fredrik, Klara-Rafael Fejden. København, Topp, 1879.
Bajer, Fredrik, Livserindringer, udgivne af hans Søn. København, Gjellerup, 1909.
Bajer, Fredrik, Nordens politiske Digtning, 1789-1804. København, Topp, 1878.
Bajer, Fredrik, Nordens, saerlig Danmarks, Neutralitet under Krimkrigen. København, Schultz, 1914.
Bajer, Fredrik, Nordiske Neutralitetsforbund. København, Studentersamfund Forlag, 1885.
Bajer, Fredrik, Om Årsager til Krig og Voldgift i Europa siden År 1800. København, Gjellerup, 1897.
Bajer, Fredrik, Samlinger til jaevnførende nordisk Lyd-og Retskrivningslaere. København, Gad, 1871.
Bajer, Fredrik, A Serious Drama of Modern History: How Danish Slesvig Was Lost, trans. from the Danish by P. H. Peckover. London, Peace Society, 1897. (Da det danske Slesvig gik tabt. Under pseudonym Bjarke Frode. København, 1896.)
Bajer, Fredrik, Tactics for the Friends of Peace, trans. from the Danish by P. H. Peckover. Wisbech: Poyser, 1891. (Fredsvennernes Krigsplan. København: Möller, 1891.)
Dansk biografisk Leksikon.
Privatarkiver Politikeren Fredrik Bajer og Hustrus Arkiv. Foreløbige Arkivregistraturer Serie 8. København, 1963. Contains brief bibliography.
Schou, August, Histoire de l'internationalisme III: Du Congrès de Vienne jusq'à la première guerre mondiale (1914), pp. 510-515. Publications de l'Institut Nobel Norvégien, Tome VIII. Oslo, Aschehoug, 1963.
From Nobel Lectures, Peace 1901-1925. | Fredrik Bajer
|
| 61 |
Formand for Teatersamfunet 1928 - 1929.
I 10 år nævning i Ø Landsret
1937 Stifter af og formand for Titans funtionærforening
1919 Medstifter af Teknisk Landsforbund
Mittweiden i Kgr. Sachsen, Ingeniør. | Frode Bajer
|
| 62 |
Højslev v/ Skive | Gunnar Bajer
|
| 63 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 64 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 65 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 66 |
Sanatoriet i Nordrach, Colonie i Baden.
Kom til sanatoriet pga. Tuberkulose. | Ragnhild Bajer
|
| 67 |
København N og Nordrach
Kom til Nordrach for at passe sine søstre Tordis og Ragnhild. | Sigrun Elisabeth Bajer
|
| 68 |
Kom til Sanatoriet Nordrach pga. tuberkulose. | Tordis Bajer
|
| 69 |
Gift Philipsen | Tove Elisabeth Bajer
|
| 70 |
CHRISTENING: Hr. Skovrider Bin?? Østergaard, Forvalter Sandborg af ?Kulholm og ?? Mark samt Mar?? La Cour af Meilgaard Hr. E. P. J. Hoff af Fjellerup | Elisabeth Christiane Helena Beder
|
| 71 |
CHRISTENING: Madame beder, Jomfru Beder af Kjøbenhavn, Pastor Hoff i Onsild, Forpagter La Cour paa Meilgaard og Købmand Kruse i Grenaa | Jacob Sophus Bindesböll Beder
|
| 72 |
Intendant | Peter Beder
|
| 73 |
CHRISTENING: Faar Jung?manden Bent Mortensen og hustru Anna Hansdatter af Ørslev døbt datter som mod ??? blev kaldet Dorthe i kirke ?? fandtes daab blev ?? public:
Baaret af Jens gaardens pige Kirsten. FB:
Anders Gylling? af Ørsl. Hans Andersen do, Rasmus Hansen do,
Hans Andersens hustru Maren, Johanne ?? Mette Maria alle af Ørslev. | Dorthe Bendtsdatter
|
| 74 |
Nedstammer fra den i aaret 1488 mobiliterede Peter Bennicuis til Rinkenes A. | Anna Christina Bennick
|
| 75 |
Skovsøgaard | Berg
|
| 76 |
CHRISTENING: Frk Marie Madsen,
Forældrene,
Bogholder Grønvaldt,
Stud Jurist F. Ulrich
BEYER Aage direktør, vicekonsul, R.p.p.; f. 28/2 1886 i Viborg; søn af hospitals-forvalter, sparekassedirektør A F Beyer (død 1907) og hustru Maria f. Jørgensen (død 1919); gift 1. gang (11/11 1909) m. Elisa B., f. 4/3 1887 i Brønderslev, død 1952. datter af manufakturhandler Johan Cortsen (død 1921) og hustru Charlotte f. Blichfeldt (død 1939); 2. gang (10/10 1952) m. Annelise B., f. 9/4 1913, datter af proprietær Knud Thyssen (død 1947) og hustru Ida f. Vilsoét.
Udgået fra Viborg latinskole; uddannet hos tømmerhandler Chr. Schourup, Viborg; afgang fra Handelshøjskolen i Århus; ansat i Johan Andersens Trælastforretning, Vejle 1906, i F A Hansens Tømmerhandel, Køge 1909, i firmaet H H Christiansen, Holbæk 1916-18; medstifter af og adm. direktør for Holbæk Tagpap-fe Cementvarefabriker, A/S (nu A/S Ho-taco) 1918; medstifter af Holbæk Trælasthandel, A/S s. å.; direktør for samme 1918-25; medstifter af og medl. af bestyrelsen for betonvarefabriken Sjælland, A/S, Roskilde 1941; formand for bestyrelsen for Th. Gjerstrup A/S 1951.
Svensk vicekonsul 1923; formand for Foreningen af Førstehåndskøbere u. A'S Dansk Cement Central på Sjælland, Lolland-Falster, Møn og Samsø udenfor Kbhvn. 1928 og for Centralorganisationen Førstehåndskøbere u. A/S Dansk Cement Central udenfor Kbhvn. 1942; medl. af repræsentantskabet for Kgl. dansk Automobil Klub fra 1931 (formand for repræsentantskabet og medl. af bestyrelsen 1936-38); medstifter af Holbæk Erhvervsråd og medl. af dettes forretningsudvalg 1932-54; medl. af Holbæk havneudvalg 1933-43; præsident for Holbæk Rotaryklub i 1937; medl. af Telefonabonnenternes repræsentantskab 1938-46; medl. at Holbæk byråd 1942-43; næstformand for Dansk Betonvare Indu-stri's afd. for Sjælland, Lolland-Falster og Møen 1943-54; medl. af repræsentantskabet for Den danske Landmandsbanks Holbæk-Afd. 1943, formand 1953; medl. af statens byggenævn 1943; medstifter af og formand for Holbæk Industriforening 1945; stifter af og 1954 formand for Foreningen af Sveriges Konsuler i Danmark; forretningsfører for Det Danske Hedeselskab for Holbæk by og en del af Holbæk amt fra 1931; medstifter af SISO-Samarbejdende Industriers Salgs Organisation; SISO's første formand (1953-54); medl. af hovedbestyrelsen og kommitteret i forretningsudvalget; formand for bestyrelsen for Fondet for Centralorganisationen af danske Cementimportører udenfor Kbhvn. 1954 og for Proprietær Alfred Beyers Familielegat 1955.
Ud'enl. orden; S.V.31.
Adresse: Kalundborgv. 50, Holbæk.
Sommerbolig: Skovhuset. Skærby
Strand pr. Nykøbing Sjæll. | Aage Beyer
|
| 77 |
Den Store Danske:
Aage Beyer, 28.2.1886-1.6.1967, direktør, konsul. Født i Viborg, død i Nykøbing Sj., begravet Tveje-Merløse kgd. B. voksede op i Viborg hvor han blev uddannet hos tømmerhandler Chr. Schourup. Herfra fortsattes læreårene i Vejle og Køge. 1916 kom han til Holbæk som prokurist i tagpap-, cement- og tjærefirmaet H. H. Christjansen som han overtog to år senere. Det blev da omdannet til aktieselskab med et medlem af familiekredsen ? højesteretssagfører C. L. David ? som formand (1918?60). Navnet blev ændret til Holbæk tagpap- og cementvarefabrikker A/S. 1941 igen til det nuværende: Hotaco A/S. 1918 var B. endvidere medstifter af Holbæk Trælasthandel A/S hvor han var direktør fra 1918?25. Holbækvirksomhederne blev hurtigt udvidet med nye produkter inden for byggematerialer, og dette medførte etablering af en række fabrikker. I tilknytning til cementvarefabrikkerne drev B. tillige Holbæk grus-, kalk- og mørtelværk på havnen. 1934 oprettede virksomheden salgskontor for den af ingeniørfirmaet Wright, Thomsen og Kier ejede virksomhed Dansk halmpladefabrik i Mundelstrup ved Århus. Denne blev siden købt og efter en brand flyttet til Holbæk hvor der opførtes en ny fabrik til fremstilling af isoleringsmaterialet Isotekt der blev anvendt i jernbetonbyggeri. 1936 blev produktionsrettighederne købt til endnu et isoleringsmateriale ? Isoflex ? der var særlig let og derfor velegnet til isoleringsopgaver i fly, skibe, biler m.m. Også uden for den egentlige byggesektor tog B. initiativer. 1932 etableredes en afdeling for fremstilling af spildevandsrensningsanlæg under navnet Nordisk Triclair, og 1920 fandt han på at anvende østersskaller som tilskud til hønsefoder for at styrke æggeskallen. På dette grundlag voksede en større industri frem under navnet Holbæk Øtakompagni. Der blev oprindelig anvendt skaller fra Lammefjorden, siden også fra Horsens- og Odenseområdet. En del af de knuste skaller blev anvendt i tagpapproduktionen, en anden udført gennem datterselskabet Skandinavisk Skalleexport. 1941 var B. medstifter af Betonvarefabrikken Sjælland A/S i Roskilde, og han sad i bestyrelsen fra selskabets start til 1962. Det stadig stærkere engagement i cementvareindustrien der bl.a. yderligere var kommet til udtryk ved købet af Birkerød Cementvarefabrik og Betonstøberi bevirkede at han fik sæde i en række brancheforeninger, bl.a. Dansk betonvareindustris afd. for Sjælland, Lolland-Falster og Møn hvor han var næstformand 1943?54. Han havde allerede været formand for Foreningen af cementimportører for samme område siden 1929. Uden for virksomheden tog B. initiativ til oprettelsen af Holbæk erhvervsråd der var det første af sin art i landet. Det skulle skabe nye arbejdspladser i byen ved at trække firmaer til Holbæk. Endelig var B. også stifter af og formand for Holbæk industriforening 1945. Fra 1923?59 var B. svensk vicekonsul. Fra 1933?43 var han medlem af havneudvalget og en kort tid, 1942?43, af byrådet; endvidere var han i årene 1931?64 forretningsfører for Det danske Hedeselskab for Holbæk by og en del af Holbæk amt. R. 1951. R.1 1962.
Familie
Forældre: hospitalsforvalter, sparekassedirektør Andreas Frederik B. (1841?1907) og Maria Lucia Jørgensen (1858?1919). Gift 1. gang 11.11.1909 med Elisa Cortsen, født 4.3.1887 i Brønderslev, død 26.1.1952 i Tveje-Merløse, d. af manufakturhandler Johan Frederik C. (1855?1921) og Louise Charlotte Blichfeldt (1860?1939). Gift 2. gang 10.10.1952 i Frøslev k., Stevns med Annelise Thyssen, født 9.4.1913 i Storehedinge, d. af proprietær Knud Immanuel T. (1880?1947) og Ida Vilsoët (1884?1971).
| Aage Beyer
|
| 78 |
CHRISTENING: Barnets moder
Frøken Ingeborg Qvist af København
Forpagter Alfred Beyer af Sorø
Second Lieutenant A. F. Beyer af Frederiksgaard | Alfred Beyer
|
| 79 |
Huslærer på Bregentved hos Grev Adam Vilhelm Molkte-Bregentved.
26/10 Cand. Theol., 1833-1849 Præst i Vester- og Øster- Egede, fra 1849 i
Herlufmagle. | Alfred Beyer
|
| 80 |
26/7 Cand. Theol., 1795 Sukkerraffinadeur og Grosserer. Siden 1803 ejer af
Frederiksgården, 1810-1845 af Islegård.
Sølvbryllup på Frederiksgården den 30 aug 18__ | Andreas Frederik Beyer
|
| 81 |
CHRISTENING: Fru Beyer, Frk. Sille beyer, Gaardejer A F Beyer alle fra Frederiksgård, ?????
BURIAL: Sognepræst Provst Holck
BURIAL: Gift - Forvalter og Kasserer på Viborg Sindssygeanstalt.
Søn af proprietær Andreas Frederik Beyer og Hstr Edle født August.
Gift med Maria Lucia født Jørgensen | Andreas Frederik Beyer
|
| 82 |
Ejer af Mulebjerggård | Andreas Frederik Beyer
|
| 83 |
Forhenværende Proprietær, født i København 25 Dec 1811.
Forældrene: Gross. Cand. Theol. Andreas Frederik Beyer og hustru Elise f. Høst.
Enkemand 1ste gang, gift med Edle Kirstine August. Sidste fælles bolig Mulebjerggaard (Birkelund) Herringløse Mark. | Andreas Frederik Beyer
|
| 84 |
CHRISTENING: ?? ?? Frk Anne Høst og Jomfru Valida Augusta Beyer fra Frederiksgaard b: B: og førte huus.
Faddere være:
?? ?? ??, Forpagter Frederik Lønborg Crone paa Engelholm og Kirkesanger og Skolelærer Lindahl i Vester Egede | Andreas Frederik Crone Beyer
|
| 85 |
CHRISTENING: ?? og Birkedommer Lautrups Enke Emilie født Schjøtt, paa Blovstrødgaard b: B: Jomfru Sofie Fischer i ?? ??gaard førte huus.
Faddere:
paa ?? Sognegaard i ?? Sve?u?, Forvalter Crone fra Engelholm og Fuldmægtig Ringborg ????
København Ø | Carl Emil Beyer
|
| 86 |
CHRISTENING: Fru Charlotte Ulrich, Haslev
Frk Anne Ulrich, Randers
Byfogedfuldmægtig Fred. Ulrich, Greenaa
og barnets broder Axel Beyer, Sindsygeanstalten | Charlotte Maria Frederikke Beyer
|
| 87 |
CHRISTENING: Barnets moder,
Frøken Laura Rasmussen af Nyborg
Overlæge Dr. Med Hallager
Telegrafist Carl. Fr. Jørgensen af København
Discipel Andreas Frederik Beyer af Viborg
Udmeldt af Folkekirken den 28 Jun 1951 | Christian August Beyer
|
| 88 |
CHRISTENING: Fru Laura Gad
Frk Emma Reisz
Overretsagfører Købke
Amtsvejinspektør Ulrich
Bogholder Grønvaldt | Christian Theodor Axel Beyer
|
| 89 |
Deponerede 1715 fra Thisted, 4/5 1718 Cand. Theol. | Christopher Herman Valentinsen Beyer
|
| 90 |
CHRISTENING: Fru Elisa Davidsen
Frk. Anna Mathia Morville
Overretsassesor Hjalmar Lautrup
Forpagter Alfred Beyer
Udmeldt af Folkekirken 3/11 - 1971 | Edle Elise Maria Beyer
|
| 91 |
CHRISTENING: Grosserer Beyers børn fra Frederiksgården b: B:
Faddere:
Frøken Wilhelmine Crone fra Næstved,
Grosserer A. F. Beyer fra Frederiksgaarden
Amtsfuldmægtig Rasmussen fra Lindersvold
?? balle fra Oestrup og fuldmægtig Ringberg fra Christianslund | Elisabeth Beyer
|
| 92 |
CHRISTENING: Grosserer Beyer, Fuldmægtig August og Dyrlæge Beyer.
?? Beder fra Roskilde bar barnet | Elise Frederikke Beyer
|
| 93 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 94 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 95 |
CHRISTENING: Dyrlæge P. G. G Beyer og hustru af Grenaa,
Enkefru Frydendahl af Odense,
Jernbaneelev N. Frantzen af Kjøbenhavn | Frederik Gerhard Beyer
|
| 96 |
Dyrlæge, ejer af Kirialgård, Grenå | Frederik Gerhard Beyer
|
| 97 |
CHRISTENING: Gartner Andreas Høst af Brønshøj, Particulier Mortense af Kjøbenhavn, Ungkarl Hans Hansen af Herringløse.
Moderen bar barnet | Georg Christian Alfred Beyer
|
| 98 |
CHRISTENING: Vejinspektør Ulrichs hustru
Frk. Marie Gad
Forvalter, Kasserer Hagen Jacobsen, Aarhus
Assistent Herman Beyer af Grønland | Gerda Amalie Beyer
|
| 99 |
DEATH: Ifølge Sille Beyers erindringer flyttede Hans Peter Beyder ti sin broder Seyer Mahling Beyer i sine sidste år. Han døde også her. | Hans Peder Beyer
|
| 100 |
Kan tænkes at være fejl.
Se Th. Fausbøll: "Personalhistoriske Samlinger" Jnauar 1901, s. 102-104
Præst på Møn. | Herman Beyer
|
| 101 |
CHRISTENING: Stationsforvalter Frydendahl og hustru af Kværndrup,
Manufakturhandler Frydendahl og Frk Christine Frydendahl af Odense, Dyrlæge P.G.G Beyer og Prokurist Neefs af Grenaa | Luise Beyer
|
| 102 |
Safran Walden ved London | Margrete Bilsted Beyer
|
| 103 |
Ejer af Kongensholm | Nikolaj Beyer
|
| 104 |
CHRISTENING: Enkefru T. E. Frantzen af Frederiksgaard
Frøken Emma Frantzen, Viborg
Doktor Petrus H. P. Beyer af København
Barnets broder | Paula Beyer
|
| 105 |
Anetavle fra 'Erindringer vedr. Slægterne Beyer og Höst' | Peder Georg Grove Beyer
|
| 106 |
Deponerede 1730 fra Viborg, 3/11 1733 Cand. Theol., 1738 Præst i Glumsø og
Bavelse, fra 1755 tillige Provst over Thybjerg Herred, 1733 Magister theologie
Fik ialt 21 børn, 7 af disse overlevede ham.
Anetavle fra 'Erindringer vedr. Slægterne Beyer og Höst' | Peder Grove Beyer
|
| 107 |
BEYER Petrus Læge, K2.DM.p.p.; f. 24. Nov. 1849 paa Mulebjerggaard ved Roskilde; Søn af Proprietær A F Beyer og Hustru f. August; gift m. Ella B, f. 7. Nov. i Roskilde, Datter af Overingeniør J H C David og Hustru f. Hagen.
Student (Borgerdydsk. paa Krsthvn.) 1869; med. Eks. 1878; Reservelæge i Søværnet 1879-80, i Hæren 1884-86; Læge ved de kommunale Vakcinations-anstalter 1889, 1891 og 1894.
Stormester tor Odd Fellow Ordenen 1889 og Storsire fra 1892; Formand for Odd Fellow Ordenens Komité for Optøreisen af et Spedalskhedshosp. paa Island 1897 og for Opførelsen af et Spedalskhedshospital paa St. Croix 1909; Formand i Forretningsudvalget for Landbrugslotteriet; Medlem af Bestyrelsen for Klampenborg Væddeløbsbane og af Direktionen for Dansk Syge- og Ulykkesforsikringsselskab iraand i Haand og for Tilsynsraadet for Detailhandlerbanken.
Udenl. Orden : R.St.A.
Adresse: V-Boulevard 34, Kbhvn.
Læge, Storsire i Odd Fellow Logen.
Han oprettede spedalskhedshospital på Island i 1897 og i Dansk Vestindien i
1903.
Født på Mulebjerggård, nu Birkelund
Ligger i urne på Vestre Kirkegård | Poul Herman Petrus Beyer
|
| 108 |
Beyer, Seyer Mahling, 1741-1840, Præst, blev født 11. Avg. 1741 i Glumsø Præstegaard i Sjælland som den ældste af 21 Børn. Hans Fader var Mag., Provst Peder Grove B.; hans Moder, Anne Margrethe f. Fog, havde været i Huset hos Etatsraad Mahling i Kjøbenhavn, hvorfor Familiens førstefødte kom til at bære dennes Navn. B. blev dimitteret fra Slagelse Skole 1761, tog 2 Aar efter theologisk Attestats og var Lærer i Kjøbenhavn, indtil han af Universitetet blev kaldet til Præst for Bringstrup og Sigersted Menigheder i Sjælland 1768. Efter 20 Aars Virksomhed her forflyttedes han 1788 til Egeslevmagle ved Skjelskør, og dette Embede i Forbindelse med Stillingen som Provst for Vester Flakkebjærg Herred beklædte han til sit 94. Aar.
Da ønskede han Entledigelse, men kun paa Betingelse af, at han selv maatte vælge sin Eftermand. Da Kancelliet gjorde Vanskeligheder herimod, skrev B. til Kongen: «Jeg vil ikke have med Hs. Maj.s Kancelli at gjøre; jeg henvender mig til D. M. selv», osv. og undertegnede sig «ældste Præst i Hs. Maj.s Riger og Lande». Det ansøgte blev bevilget (1835), og til Eftermand udnævntes en Datterdatters Mand, saa B., omgiven af sine Børnebørn, kunde forblive i sit gamle Hjem, til han døde 30. Maj 1840, næsten 99 Aar gammel. Han var almindelig afholdt som Præst og en uegennyttig Embedsmand. Som Forfatter
er han kun bekjendt ved slette Topografier over de tvende Pastorater, i hvilke han virkede som Præst (udg. resp. 1791 og 1820). Han var 2 Gange gift, 1. med Vilhelmine Augusta Hopmann (d. 1783), 2. med en Datter af Justitsraad, Amtsforvalter Fugl i Roskilde, Frederikke Louise F. (d. 1810). Hans Portræt er lithograferet
efter Maleri af Marstrand.
Erslew, Forf. Lex. S. Beyer, Erindr. vedk. Slægterne Beyer og Høst, 1862, S. 8 ff. og Tab. IV. Hist. Tidsskr. IV, 359.
A. Jantzen.
Amtsprovst og Præst i Egitslevmagle. | Seyer Mahling Beyer
|
| 109 |
Beyer, Sille Henrikke Christine, 1803-61, Forfatterinde,
født i Kjøbenhavn 25. Avg. 1803,
Datter af Grosserer Andreas Frederik B. og Elise
f. Høst. Hun var den femte ældste af 14 Søskende
og voxede op i et ualmindelig kjærligt Hjem, hvor
Slægtskabsfølelsen var stærkt udviklet. Faderen, der
havde taget theologisk Embedsexamen og endog været
lige ved at faa Præstekald, kastede sig pludselig
med Iver over Forretninger, blev Sukkerraffinadør og
Grosserer og kjøbte Frederiksgaard ved Kjøbenhavn. Her
holdt han, Aaret før sin Død, Guldbryllup 1846, og her
tilbragte Sille B. det allermeste af sit Liv (fra 1851
var Frederiksgaard hendes og Søstrenes Ejendom). En
stor Sorg var det hende, da Fædrenegaarden med
alle dens Minder afbrændte i Pinsen 1857, men paa
Tomterne rejstes en ny Bygning, og i den døde hun
ugift 10. Sept. 1861. ? S. B. har skrevet en Del Digte
og Fortællinger, men mest bekjendt er hun bleven som
dramatisk Forfatterinde. Det er dog ikke saa meget
hendes originale Smaastykker og Operatexter, der
have givet hende et Navn, som frie Bearbejdelser af
fremmede ? navnlig Shakspearske ? Digterværker, der
alle ere benyttede af det kgl. Theater. Man kan imod
disse indvende, at Forfatterinden har taget sig for
store Friheder mod Originalerne, men Bearbejdelserne
vidne om en levende Kjærlighed til Skuepladsen og et
praktisk Blik for, hvad der tager sig ud paa denne.
Erslew, Forf. Lex. S. Beyer, Erindr. vedk. Slægterne
Beyer og Høst, 1862.
Sophus Bauditz.
Forfatterinde, aldrig gift.Ifølge leksikon: Hendes navn i leksikonnet er opgivet til Sille Henrikke Christine Beyer, f. 1803, d.1861. Skrev digte og fortællinger samt nogle dramatiske sager, der dog ikke have haftstor betydning. Mest bekendt er hun blevet ved sine bearbejdelser og oversættelser af frmmede dramatiske forfattere, Shakespeare, Schiller, Calderon, der ere benyttede på det Kgl. Teater i København. | Sille Henrikke Kirstine Beyer
|
| 110 |
Den Store Danske:
Sille Beyer, Sille Henrikke Christine Beyer, 25.8.1803-10.9.1861, forfatter. Født i Kbh. (Frels.), død på Frederiksgård ved Kbh., begravet i Brønshøj. Faderen var teologisk kandidat men valgte at blive forretningsmand. 1803 købte han Frederiksgård ved Kbh. hvor B. voksede op i en stor søskendeflok og levede det meste af sit voksne liv med sine søstre. Fra dette søskendehjem hentede Gustav Wied ideen til Skærmydsler. 1823? 33 var B. i huset hos Frederik Stouds enke. Her traf hun forfatteren Juliane Marie Jessen der ansporede hende til at fortsætte de litterære sysler hun havde begyndt på, og ? vigtigere ? hjalp hende til den usædvanlige sprogfærdighed der gjorde at hun blev oversætter. Personlig var hun lidet selvhævdende og skrev anonymt da hun 1835 begyndte som bidragyder til Chr. Molbechs "Julegaver for Børn". Bekendtskabet med Molbech blev afgørende for hende, han rettede hendes stil ind efter tidens krav, fik hende til at skrive originale stykker for teatret hvis direktion han var medlem af, gav hende ideen om at oversætte Calderon, 1838 og endelig: satte hende i forbindelse med det heibergske hus. Her blev hun opmuntret til også at gå i gang med Shakespeare, og 1847?59 spilledes en række af hans lystspil i B.s oversættelse. 1857 brændte hendes hjem og dermed forsvandt de fleste kilder til efterforskning af hendes arbejdsmetode, men der er næppe tvivl om at ægteparret Heiberg har understøttet hende i bestræbelserne for at gøre den burleske dramatiker mere tam og stueren. Kritikken heraf satte ind allerede i hendes levetid.
Familie
Forældre: grosserer og sukkerraffinadør Andreas Frederik B. (1765?1847) og Elise Høst (1775?1851). Ugift.
Ikonografi
Litografi 1863, efter daguerreotypi. Foto efter samme.
Bibliografi
S. Beyer: Erindringer vedk. slægterne Beyer og Høst, 1862. Paul V. Rubow: Shakespeare på dansk, 1932 27?31. Birgit Gad: Sille Beyers bearbejdelse af William Shakespeares lystspil, 1974 (med bibliografi). ? Papirer i Rigsark.
| Sille Henrikke Kirstine Beyer
|
| 111 |
Herredsfoged i Hassing og Refs Herreder i Thy, Ejer af Nørre-Hedegård
Forvalter på Grev Friij's godser ved sin død. | Valentin Hermansen Beyer
|
| 112 |
København Ø | Helene Marie Bilsted
|
| 113 |
Danseskole | Sara Marie Bilsted
|
| 114 |
Ridder af Dannebrog | Thomas Severin Birch
|
| 115 |
Faddere:
Enkemand N. Larsen af Danmarksgade nr. 12
Jfr. Olga Larsen af Dr. ??? | Olga Christine Natalia Bräem
|
| 116 |
Brammer, Gerhard Peter, 1801-84, Biskop.
Han blev født 5. Maj 1801 i Hillerød, hvor hans Fader, Henrik Joachim B., var Lærer ved Latinskolen; hans Moder,
Susanne Marie f. Jensen, Datter af Provst Johannes
J., skal gjennem sin Moder have været en Ætling af
Hans Tausen. B.s Fader døde, da Sønnen kun var 1/2
Aar gammel, men hans Moder giftede sig igjen (1804)
med Dr. med. Joh. Boëtius Fangel, som blev Fysikus
i Stavanger. Med sin Stiffader kom B. til Norge,
men efter et Aars Forløb blev han atter faderløs, da
Dr. F. 1805 døde af Brystsyge. Hans Moder rejste næste
Aar tilbage til Danmark, og B. kom da i Huset hos sin
Morfader, der den Gang var Slotspræst i Hillerød;
efter at have gjennemgaaet denne Bys Latinskole
blev han 1818 dimitteret til Universitetet. I hans
Skoletid havde Grundtvigs «Bibelske Prædikener» gjort
et stærkt Indtryk paa ham, og Reformationsfesten
1817, ved hvilken Claus Harms udsendte sine Theses i
Luthers Aand, bragte ham til at tænke paa en fremtidig
Præstegjerning.
Da han var bleven Student, gav han sig efter nogen
Vaklen til at studere Theologi, og 1822 blev han
theologisk Kandidat. Som saadan blev han Lærer i
dansk Sprog og Deklamation, senere ogsaa i Historie
og Geografi, i v. Westens Institut, og der havde han
H. L. Martensen, J. H. Paulli og P. Faber blandt sine
Disciple. Martensen giver ham det Vidnesbyrd, at han
«var meget elsket, fordi han viste sine Disciple en
sand Deltagelse», og B. fortæller paa sin Side, at han
gjennem Martensens danske Stile tidlig blev opmærksom
paa dennes fortrinlige Evner. I Kandidataarene
kom B. i nøjere Forhold til Sibbern, og da han
fik Bolig paa det gjenopbyggede Borchs Kollegium,
lærte han Johannes Hage og C. E. Scharling at kjende,
og især med den sidste sluttede han et fortroligt
Venskab. Under B.s Ophold paa Kollegiet faldt den
store Kirkestrid, der knyttede sig til Grundtvigs
«Kirkens Gjenmæle». Allerede i sin Studentertid var
B. kommen i Forbindelse med Grundtvig (jvfr. Brevene
i Theol. Tidsskr. for den dsk. Folkekirke III, 612 ff.),
og sine første Forsøg som Prædikant havde han
forelagt denne, der imidlertid var forflyttet
fra Præstø til Kjøbenhavn, l Aaret 1823 deltog
B. i Pastoralseminariets Øvelser, og 15. Dec. 1823
(Theol. Tidsskr. II, 293) holdt han en Prædiken over
Matth. 10, 32-33, der af Pastoralseminariets Leder,
Stiftsprovst H. G. Clausen, blev stærkt dadlet, fordi
den formentlig indeholdt «Obskurantisme og fanatisk
Vedhængen ved forældede Dogmer». Denne Prædiken bragte
B. i en heftig Ordstrid med Stiftsprovsten, og da han
anden Gang (22. Maj 1824) skulde prædike i Seminariet,
vilde Clausen hverken selv kritisere Prædikenen eller
tillade Alumnerne i Seminariet at gjøre det. Paa Grund
af B.s lutherske Orthodoxi, der var bleven vitterlig
for alle ved Sammenstødet i Seminariet, og paa Grund
af hans personlige Forhold til Grundtvig opfordrede
en Kreds af dennes Venner den unge Kandidat til at
tage Del i Kirkestriden ved at skrive et Modskrift
mod Peder Søfrensens ironiske Pamflet. Men B. afslog
det. Forholdet til Grundtvig var nemlig stærkt kølnet,
først maaske fordi Grundtvig, som denne selv siger i
et Brev til B. (Theol. Tidsskr. III, 620), «for Guds
Riges og B.s eget bedstes Skyld», havde sagt denne
nogle «ubehagelige Sandheder», men rimeligvis ogsaa,
fordi B. i theologisk og kirkelig Henseende følte sig
mere og mere frastødt af Grundtvig. Han siger selv,
at han i den følgende Tid trak sig helt tilbage fra
Grundtvig, hvem han betragtede som «frafalden sig
selv».
1826 blev B. ordineret Kateket og Førstelærer ved
Borgerskolen i Nakskov, og i denne Stilling vandt han
(1829) den theologiske Licentiatgrad for en Afhandling
om de saakaldte Johanneskristne. 1830 blev han
kaldet til Forstander for Skolelærerseminariet
i Snedsted og til Sognepræst for Snedsted og
Nørhaa. I dette Dobbeltembede virkede B. til
stor Velsignelse, og tillige fik han Tid til at
udarbejde sin «Lærebog i Didaktik og Pædagogik»
(1838), der i flere Udgaver har været brugt ved
Seminariernes pædagogiske Undervisning, indtil den for
ikke længe siden blev afløst af Professor Heegaards
Opdragelseslære. B.s Pædagogik er et fortjenstfuldt
Arbejde, som røber en ikke ringe pædagogisk Erfaring;
men Biskop Mynster havde sikkert Ret, da han (Nogle
Blade af J. P. Mynsters Liv og Tid S. 367) ankede
over «vel mange Distinktioner og Definitioner, som,
især da de ere knyttede til fremmede Navne, maaske
mere ville hindre end gavne Bogens Læsere ved at
tilegne sig Bogens Indhold». Ved Reformationsfesten
1836 erhvervede B. den theologiske Doktorgrad for en
Afhandling om Venskabet, og 1842 blev han kaldet til Sognepræst for Vemmelev
og Hemmershøj; men inden han endnu havde tiltraadt
dette Embede, blev han (1843) udnævnt til Biskop
over Laalands og Falsters Stift som «sin faderlige
Ven» Dr. Rasmus Møllers Efterfølger. 2 Aar senere
blev han forflyttet til Aarhus Stift, og som Biskop
der virkede han med utrættelig Nidkjærhed i over en
Menneskealder.
Efter Bruddet med Grundtvig havde B. nærmest
sluttet sig til Mynster, og mange Breve vidne om
det gjensidige Venskabs- og Højagtelsesforhold,
der i Aarenes Løb udviklede sig mellem disse to
Mænd, der kunde mødes i en politisk og kirkelig
Konservatisme. Medens B. var i Snedsted, var der i
Sognet begyndt en stærk religiøs Opvækkelse, som B.,
og især hans Hustru, i Begyndelsen fulgte med milde
Øjne. Da imidlertid baade en af Seminariets Lærere (se
I, 180) og flere af dets Elever toge fremragende Del
i de gudelige Forsamlinger, som Opvækkelsen affødte,
greb Kancelliet ind, og B. skrev ogsaa «Et Par Ord
om gudelige Forsamlinger» (1837). I det lille Skrift
paaviste han Forsamlingslivets Skrøbeligheder, og
siden den Tid advarede han ofte unge Præster mod de
opvakte, der «ville herske over deres Præst med et
Jærnscepter». Hverken Pietismen eller den grundtvigske
Bevægelse fandt derfor Naade for hans Øjne, naar
han som Biskop visiterede sit Stift; men selv de,
der følte sig frastødte af hans myndige og fornemme
Væsen, kunde dog ikke nægte, at han var en dygtig
Administrator af det store Stift, saa lidt som de
kunde miskjende hans ypperlige Gaver som Kateket og
hans Evne til ved Kirkevisitatserne at tale et varmt
og indtrængende Ord. Lejlighedstalen laa i særlig Grad
for ham, og derfor var det ikke et Tilfælde, at han
blev Udgiver af flere Samlinger af Lejlighedstaler
fra forskjellige Prædikanter. Men hans Postil (1841)
og flere enkelte Prædikener vidnede tillige om den
Alvor og Dygtighed, med hvilken han selv forberedte
sig til Prædikenerne ved de sædvanlige Gudstjenester;
og da han havde ombyttet Præstegjerningen med
Tilsynsembedet, blev han, efter Mynsters Ord, en af
de Bisper, «der jævnlig prædike Guds Ord».
B. var Medlem af den Kirkekommission, der 1853 blev
nedsat til Overvejelse af vore kirkelige Forhold, og
efter sin hele Grundbetragtning kom han til at høre
til den mest konservative Fløj af Forsamlingen. I
Aarene 1857-72 plejede han ved Sommertid at samle
Landets Bisper med Undtagelse af Martensen til
private Bispemøder i Aarhus, og paa dem drøftedes da
de kirkelige Forhold i en snæver Kreds. Da Kirkeforfatningssagen 1858 blev
et i høj Grad brændende Spørgsmaal, skrev han et lille
Skrift, «Indlæg i Kirkeforfatningssagen», i hvilket
han anbefalede Menighedsraad og hævdede det mislige
i «at bygge ovenfra» ved Oprettelsen af et Kirkeraad
(Synode). Professor H. N. Clausen, der baade direkte
og indirekte var udæsket, svarede med et «Sendebrev
til Biskop B.», i hvilket han dels gjorde Indsigelse
mod enkelte Paastande af B., dels udtalte sig imod «et
mystisk Væsen», som han mente selv at have særligt
Kald til at bestride, nemlig «en vis højkirkelig
Aand, som kan træde frem i meget forskjellige Nuancer
og Grader», og som især «havde givet sig Udtryk i
Betænkningen (over Kirkeforfatningssagen) fra Aarhus
Landemodes Majoritet».
Med Martensen, der 1854 afløste Mynster som
Sjællands Biskop, kunde B. ogsaa dele baade kirkelig
Grundanskuelse og kirkepolitisk Syn. Efter Martensens
Ønske blev det B., som fik det Hverv at indvie
sin forrige Discipel til Bispeembedet, og de to
Bisper skiftede jævnlig Breve, ikke blot om Tidens
kirkelige Spørgsmaal, men ogsaa om adskilligt andet;
«thi B.», siger Martensen, «havde megen Sans for det
individuelle, og hans Venner kunde tale til ham om
deres individuelle Glæder og Sorger og altid finde
Deltagelse». De to bispelige Venner kunde navnlig
mødes i en fælles Uvilje over for det meste af det,
der kom frem fra den grundtvigske Side. Allerede i
1852 havde B. (Nyt theol. Tidsskr. III, 284 ff.) over
for Birkedal og Viborg i Anledning af den saakaldte
Stige-Sag (Helveg, Den dsk. Kirkes Hist. efter
Reform. II, 732 ff.) hævdet Sognegrænsens Betydning
over for alle Tendenser til Sognebaandsløsning, og
da hans Kollega Biskop Kierkegaard som Kirkeminister
forelagde Valgmenighedsloven, fandt denne Lov i B. en
lige saa ivrig Modstander som i Martensen. Kort efter
dens Vedtagelse advarede B. end videre i et Hyrdebrev
(6. Jan. 1869, aftrykt i «Dansk Kirketidende»
1869, Nr. 6) mod nogle Udtalelser om de sidste
Ting og om Nøddaaben, der nys vare fremsatte i
Dr. Skat Rørdams «Den kristelige Lære, fremstillet
i Sammenhæng». Dr. Rørdam gav siden i sit «Forsvar
imod Biskop, Dr. theol. G. P. Brammers Angreb paa
«Den kristelige Lære»» et alvorligt Svar paa den
skarpe Fordømmelse.
Ogsaa med sin bispelige Nabo Laub i Viborg stod B. i
venlig Forbindelse, og i Laubs Sygdomsforfald indviede
han 1876, med kun en Dags Varsel, den gjenopførte
Viborg Domkirke. En anden af hans nære Venner var
Komponisten A. P. Berggreen, med hvem han kunde mødes i fælles Kjærlighed til den
Kirkesang, der her hjemme fandt sit klassiske Udtryk
i Berggreens Koralbog. Den bedste Trøst under Livets
og Embedets Møjsommeligheder fandt han dog hos sin
Hustru, Nicoline Henrikke Høst (Datter af Justitsraad
C. J. H.), som han havde ægtet 1826, og med hvem han
levede et langt og lykkeligt Samliv, der ikke blev
formørket derved, at hun saa med langt mildere Øjne
paa Grundtvig end hendes Ægtefælle. Efter hendes Død
(1860) udgav han som Manuskript for Venner nogle af
hendes «efterladte Bønner og Afskedsord».
Skjønt Biskop B. i en sjælden Grad i sin Alderdom
bevarede sin Aandsfriskhed, maatte dog ogsaa han
til sidst føle Aarenes Vægt, og 1881 søgte han sin
Afsked. Da han 1876 fejrede sit 50 Aars Jubilæum som
ordineret Mand, oprettede Præsterne i hans Stift
et Legat for forældreløse Præstedøtre, og ved den
Lejlighed udtalte de det Ønske, at denne Hædersgave
«skulde vidne for Efterslægten om, at de B.s Tilsyn
undergivne Præster vidste at paaskjønne den Krafts,
Kjærligheds og Sindigheds Aand, hvoraf hele hans
Virksomhed havde baaret og bar saa umiskjendeligt
Præg». Da han nedlagde sit Embede, udtalte Ministeriet
Hans Majestæt Kongens allerhøjeste Paaskjønnelse
af hans lange Bispestyrelse, og selv tog han i et
bevæget Farvel Afsked fra de Menigheder, i hvis
Midte han saa længe havde levet og virket. Efter sin
Entledigelse tog han Ophold i Vejle, og der nedskrev
han sine Barndoms- og Ungdomserindringer. Han døde
12.. Jan. 1884.
1852 var han bleven Kommandør af Danebrog, 1878 Storkors.
Biskop Dr. G. P. B.s Ungdomsliv, fortalt af ham selv, udg. af J. Kok, 1884.
Breve til ham findes i Breve fra J. P. Mynster (1860);
C. N. L. Mynster, Nogle Blade af J. P. Mynsters Liv og Tid (1875) og Theol. Tidsskrift for den dsk. Folkekirke III og IV.
Jvfr. desuden:
Elvius, Danmarks Præstehist. 1869-84 S. 3 ff.
Erslew, Forf. Lex. Illustr. Tid. 1881, Nr. 1136.
Fr. Nielsen. | G. P. Brammer
|
| 117 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 118 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 119 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 120 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 121 |
Over Parforce Jæger | Ernst Anton Bruun
|
| 122 |
Information obtained from LDS website and is not confirmed except for the census records. | Carl Vilhelm Edvard Bryde
|
| 123 |
In 1860 he was given a charter to open a trading post in Hofsos, Iceland althoughit is the family belief the store was actually in Bordeyri. | Johan Christian Waldemar Bryde
|
| 124 |
Konsul, bosiddende i Herning | S. Christensen
|
| 125 |
CHRISTENING: Købmand J. Eriksen og Hustru af Odense,
Købmand C. J. Lambrechtsen ligeledes af Odense,
Hovmester Jørgensen paa dampskibet Storebælt, barnets fader | Anna Nikoline Christiansen
|
| 126 |
CHRISTENING: Hovmester Jørgensen og hustru fra Stige ved Odense,
Gæstgiver Rasmussen og hustru,
Væver K. Jensen af Odense,
Tømrer H. Knudsen fra Lund i Jylland | Erik Stylvig Christiansen
|
| 127 |
CHRISTENING: Barnets moder,
Skovforpagter Jørgensens hustru,
Skovforpagter Jørgensen,
Retauratør Madsen af Odense,
Barnets fader
Ifølge notat i Kirkebogen Svendborg, Sct. Nikolai Kirke 1888 - 1891, Esthers fødsel, står skrevet:
Fik 1923, 15. December Navne????
Esther Theodora Landsperg (oz?? s. 77/1923) | Ester Theodora Christiansen
|
| 128 |
CHRISTENING: Pige Nielsine Jespersen i Herning by,
mand Jesper Nielsen, Tviis,
Ungkarl Nicolai Christensen og ?? Maren Jensen alle af Herning by
Tricotagehandler | Frederik Christiansen
|
| 129 |
CHRISTENING: Barnets moder,
Jomfru Kirstine Andersen af Stige ved Odense,
Væver Kr. Johnsen af Odense,
Former Henrik Rasmussen af Odense,
Barnets fader | Hertha Eline Marie Christiansen
|
| 130 |
CHRISTENING: Sine Lambrechtsen af Odense,
Hovmester Chr. Jørgensens hustru,
Uldvarehandlder C.J. Lambrechtsen, Odense
Styrmand Johan Scmidth,
Hovmester Chr. Jørgensen | Olga Aurora Christiansen
|
| 131 |
Datter af Vestindianer, der ejede en gård i Lyngby | Anne Kirstine Clausen
|
| 132 |
Ejer af plantagen Jörgensbjerg på St. Thomas
Plantageejer på St. Thomas, senere ejer af en gaard i Lyngby ved Randers | Hans Clausen
|
| 133 |
Willem Coucheron (eller Wyllem Coucheron), født ?, død 20. juni 1689 i Bergen, var en nederlandskfødt dansk-norsk general. Han ble sendt til København for å fremme planer for nye forsvarsverker for Halden. Disse ble godkjent av kongen 28. juli 1660.[1] Han begynte byggingen av fortifikasjonen av Gamlebyen i Fredrikstad i 1663. Sammen med sønnen Anthony Coucheron arbeidet han med det som senere ble kjent som Fredriksten festning i Halden. Festningsmurene som ble bygget etter det såkalte nederlandske system, var så effektive som avskrekking at byen aldri ble angrepet.
Coucheron var ingeniør og general i 1657, sjef for Valdreskompaniet og øverstkommanderende for Coucheron-regimentet i 1676, kommandant ved Marstrand festning i perioden 1677-79 og kommandant ved Bergenhus festning fra 1680 og fram til sin død. | Willem Coucheron
|
| 134 |
Crone, Hans Christian Rasmus, f. 1851,
Mathematiker. Chr. C. er eneste Søn af ndfr. nævnte Politidirektør C., er født i Helsingør 11. Juli 1851, dimitteret fra Metropolitanskolen 1869, tog Magisterkonferens i Mathematik 1875 og erhvervede den filosofiske Doktorgrad 1881. Han har siden sin Examen virket som Lærer, dels ved private Skoler, dels ved Søofficersskolen (i deskriptiv Geometri siden 1877 og i Mathematik siden 1887), som Assistent ved Tegneundervisningen paa Polyteknisk Læreanstalt og som Examinator og Censor ved almindelig Forberedelsesexamen. Hans Doktorafhandling og nogle Afhandlinger i «Mathematische Annalen» og i «Acta mathematica» omhandle Spørgsmaal af de algebraiske Kurvers og Fladers Theori. I disse og i forskjellige Bidrag til «Tidsskrift for Mathematik» viser han stor Færdighed og Sikkerhed i Brug af geometriske Methoder. I den senere Tid har han tillige foretaget den mathematiske Bearbejdelse af Vandstandsobservationer for Meteorologisk Institut. – I 1881 ægtede han sin Kusine Clara Henriette Crone, Datter af Justitsraad, Proprietær F. L. C.
H. G. Zeuthen. | Hans Chr. R. Crone
|
| 135 |
Ejer af Möltrup Jülland? | Julius Crone
|
| 136 |
Amtsforvalter i Nyborg, tidligere Auditør og Regiments grademester ved Sjællandske Rytteriregiment | Rasmus Crone
|
| 137 |
Crone, Vilhelm Christoffer, 1813-87, Politidirektør, Søn af Amtsforvalter, Justitsraad Rasmus C. og Anna Frederikke f. Lønborg, er født i Nyborg 10. Nov. 1813. Han blev Student fra Herlufsholm 1830, tog juridisk Embedsexamen 1835, var derpaa en Tid ansat i det danske Kancelli og derefter Fuldmægtig paa Borgmesterkontoret i Helsingør. 1840 blev han Avditør ved det fynske Infanteriregiment i Fredericia, 1843 ved 6. Dragonregiment i Odense, 1845 Overavditør, 1849 Byfoged og Politimester i Helsingør og 1860 Justitsraad. Da man søgte en Personlighed til at gjennemføre den ved Lov af 11. Febr. 1863 fastsatte Omordning af Kjøbenhavns Politi, henledtes Opmærksomheden snart paa C., dels fordi han i Helsingør havde vist sig som Bærer af de Anskueiser, der havde været ledende ved Reformens Tilbliven, dels fordi han i politisk Henseende varmt havde sluttet sig til det national-liberale Parti. Det viste sig ogsaa, at man i ham havde fundet en Mand, der kunde løse Opgaven. En sjælden Evne til at organisere, en stor og til hans sidste Tid aldrig svigtende reformatorisk Tilbøjelighed, en samvittighedsfuld Opfattelse af, hvad hans Stilling paalagde ham, og en utrættelig Arbejdsomhed bragte den af ham gjenfødte Institution til at være et paa alle Punkter gjennemtænkt Værk, der, stærkt baade i sin Helhed og i alle Enkeltheder, vil kunne tilfredsstille gjennem lange Tider. Som et Vidnesbyrd om det store, i denne Gjerning nedlagte Arbejde foreligger den Samling reglementariske Bestemmelser, der under Titel af «Dagsbefalinger for Kjøbenhavns Politi 1863-84» udkom 1884. Uagtet de ofte stærkt politisk bevægede Tider er der i C.s Embedstid kun sjælden forefaldet alvorlige Rivninger mellem Befolkningen og Politiet. De værste vare Urolighederne under Socialdemokratiets første Fremtræden i Begyndelsen af Halvfjerdserne, men C. fik ved at fængsle de 3 Førere Natten før det ventede Sammenstød hurtig Bevægelsen dæmpet (s. Art. H. F. V. Brix, III, 67). Den Bestemthed, parret med Maadehold, som han siden viste over for dette Parti, har forskaanet Kjøbenhavn for de blodige Sammenstød, som forefalde i andre store Byer, og erhvervede ham endog Socialdemokraternes Anerkjendelse. – Samtidig med at han blev Politidirektør, udnævntes han til Etatsraad; 1878 blev han Kommandør af Danebrog af
2. Grad, 1884 af 1. Grad og ved sin Embedsfratrædelse 1887 Storkors. Hans Stilling medførte desuden, at han dekoreredes med en Mængde fremmede Ordener, 1. Avg. 1887 fratraadte han efter eget Ønske sit Embede og døde allerede 18. Okt. samme Aar paa Grund af Forkølelse ved Badning trods sin usædvanlig stærke Helbred, paa hvilken Alderen kun havde sat faa Mærker. C. var en alsidig dannet Mand, modtagelig for alle Livets Indtryk og Rørelser. Hans Karakter var aaben og tillidsfuld, hvilket stod i Forbindelse med hans i det hele livsglade Natur og hans lykkelige Familieliv. 1843 havde han ægtet Erica Henriette Elise Berg, Datter af Justitsraad H. M. B. til Skovsbo.
Leth og Wad, Meddel. om Dimitterede fra Herlufsholm I, 219. II, 231.
Illustr. Tid. 26. Juni 1887.
O. Nielsen. | Vilhelm Christopher Crone
|
| 138 |
de Bruin, Jacob, o. 1638-1722, Officer, Godsejer,
skal have været af hollandsk Slægt. Om hans Ungdom vides intet. 1679 blev han Kommandant i Fæstningen Frederiksort og Chef for det samtidig der oprettede Frikompagni. Rimeligvis var han som saa mange andre fremmede Officerer kommet her til Landet under den skaanske Krig og blev nu efter Freden belønnet for sin Tjeneste i Krigen med den nævnte Stilling. 1682 blev han ansat som Kommandant paa Christiansborg, en lille Fæstning, som Christian V samme Aar lod opføre paa venstre Bred af Jahdebugten. 1687 blev han Chef for fynske Regiment, hvis 3 Batailloner i de paafølgende Aar vare detacherede til forskjellige Steder og Lande.
B. selv blev her i Landet, og efter at hans første Hustru, Cathrine v. Kotwiss, med hvem han allerede var blevet gift 1658, var død, giftede han sig i Rensborg 27. Juni 1691 med Fru Cecilia Selmer, Enke efter Overkrigskornmissær Christian S. til Selmershof (ved Rensborg), som B. nu kom i Besiddelse af. Ved denne Lejlighed blev han Stillader til 10 Børn. 1699 kjøbte han Godset Sandholt i Fyn. ? Om B.s Deltagelse i den første Del af den store nordiske Krig vides kun lidet, men under de store Forfremmelser, der fandt Sted efter Felttoget 1710, i hvilket der faldt og afskedigedes mange, blev han Generalmajor, og fra nu af ager han en virksom Del i Resten af Krigen i Meklenborg og Pommern.
General Jobst Scholten fremhæver ham særlig i sin Rapport efter Slaget ved Gadebusch 1712. Aaret efter tog B. sin Afsked og søgte at bringe Orden i sine private Omstændigheder. Selmershof blev solgt 1718, da Gaarden var svært behæftet, og samme Aar gjorde Kjøbenhavns Universitet sine Fordringer gjældende paa Sandholt Gods, som ogsaa ved en Højesterets Dom blev det tilkjendt. B. havde imidlertid giftet sig tredje Gang, med Karen Krabbe (f. o. 1666), en Datter af Tage K. til Gunderslevholm og
Kirstine Vind. Hun arvede o. 1715 efter sin Moster, tatsraadinde Monrath, Godset Heckeberga m. m. i Skaane, der senere gik over til hendes og B.s 6 Døtre, imellem hvilke der i den Anledning opstod en Del, i sin Tid meget omtalte, Processer. B. døde i en høj Alder 1722.
Selmer, Stamtavle ov. Fam. Selmer.
P. F. Rist. | Jacob de Bruin
|
| 139 |
Ejer af Ellingegård, Højby Sogn. | Hans Echtved
|
| 140 |
17-18 aar, da de blev gift, Fødselsaar anslået til 1783-84.
Død ca. 1829-30, men i 12 måned.
Stambog for Asker Landsperg f. 29/11-1886 | Edel Marie Egtved
|
| 141 |
CHRISTENING: Faddere:
Jomfru ?? ?? fra Sorø ????????????
????
Andreas Andersen
Gaardmand Anders Jensen og hustru.
?? af Gyrstinge
BURIAL: Enke efter arbejdamand Peder Hansen, Pedersborg By og Sogn.
Forældre: Skovfoged Ejlert Andersen af Gyrstinge, Hustruens navn er ukendt.
Født - Gyrstinge.
Sidste fælles bopæl i Pedersborg | Ane Marie Ejlertsdatter
|
| 142 |
Ejer af Skovgård | Jes Ejsen
|
| 143 |
CHRISTENING: Faddere:
Anne Christensdatter ??
Mads ?Rosenvinge paa Bjerget
Gaardm Niels Andersen i Bræstrup
Gaardm Peder Jensen, Gammelgaard
Gaardm Mads Pedersen i Bræstrup | Ane Kirstine Eschildsdatter
|
| 144 |
Købmand i Nykøbing | Magnus Eystrup
|
| 145 |
Johannes Andreas Grib Fibiger was born at Silkeborg (Denmark) on April 23, 1867. His father, C. E. A. Fibiger, was a local medical practitioner and his mother, Elfride Muller, was a writer. Fibiger gained his bachelor's degree in 1883 and qualified as a doctor in 1890. After a period of working in hospitals and studying under Koch <../1905/index.html> and Behring <../1901/index.html> he was, from 1891 to 1894, assistant to Professor C. J. Salomonsen at the Department of Bacteriology of Copenhagen University. While serving as an Army reserve doctor at the Hospital for Infectious Diseases (Blegdam Hospital) in Copenhagen from 1894 to 1897 he completed his doctorate thesis on «Research into the bacteriology of diphtheria». He received his doctorate of the University of Copenhagen in 1895, and was subsequently appointed prosector at the University's Institute of Pathological Anatomy (1897-1900), Principal of the Laboratory of Clinical Bacteriology of the Army (1890-1905), and (in 1905) Director of the Central Laboratory of the Army and Consultant Physician to the Army Medical Service. After studying for some time under Orth and Weichselbaum, Fibiger was appointed Professor of Pathological Anatomy at Copenhagen University and Director of the Institute of Pathological Anatomy (1900).
Fibiger fulfilled a large number of official missions and took part in the direction of numerous institutions. He was First Secretary, and later President of the Danish Medical Society, Consultant to the Council of Forensic Medicine, member of the Planning Commission for the Construction of the Medical Institutes of the National Hospital; Vice-President, and later President of the Danish Medical Association's Cancer Commission, member of the National Radium Committee, member of the Administrative Council of the Rask-Ørsted Foundation, of the Northern Society to Promote a Biological Station in the Tropics, of the Pasteur Society; he was a founder-member and joint-editor of the Acta Pathologica et Microbiologica Scandinavica, co-editor of Ziegler's Beiträge zur pathologischen Anatomie und zur allgemeinen Pathologie, member of the International Commission for Intellectual Cooperation with Other Countries, representing his country at numerous congresses and meetings, and member of a great many academies and societies, both Danish and foreign. Fibiger was also Vice-President, and afterwards President, of «Die internationale Vereinigung für Krebsforschung», member of the Royal Academy of Science and Literature of Denmark, of the Swedish Medical Association, of the Finnish Medical Association, corresponding member of the «Association française pour l'Étude du Cancer», of the «Société de Biologie» of Paris, of the Helmintological Society of Washington, founder-member of «Van Leeuwenhoekvereeniging» for cancer study by experiment, honorary member of the Royal Academy of Medicine of Belgium and of the «Wiener dermatologischen Gesellschaft», member of the Royal Society of Physiography of Lund and of the Royal Society of Science of Uppsala, honorary doctor of the Universities of Paris and Louvain, etc. Fibiger was the winner of numerous prizes, among which should be mentioned the Nordhoff-Jung Cancer Prize and the Nobel Prize for Physiology or Medicine, 1927, for his work on cancer.
Fibiger died on January 30, 1928, at Copenhagen after a short illness (cardiac failure with multiple emboli and massive pulmonary infarcts; cancer of the colon: caecostomy), survived by his wife Mathilde, née Fibiger, whom he married in 1894. | Johannes Andreas Grib Fibiger
|
| 146 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 147 |
CHRISTENING: Faddere:
???foged Hermann Gottliebs hustru, Smed Jensens hustru ???næs
???foged Herman Gottlieb
Smed Jensen
Møllersvend Knoblauch | Bodil Caroline Florentine Amalie Frandsen
|
| 148 |
CHRISTENING: ?? Lene Nielsdatter og
Marie Hansdatter
?? ??,
Christopher Christensen og
Hans Olsen | Anders Pedersen Frantzen
|
| 149 |
Jens Birks Kone
Sophie Pederdatter ?? ??
Ole Frantzen fra Wonsløv
Jens Nielsen
Peter Andersen | Anne Marie Frantzen
|
| 150 |
CHRISTENING: Baaret af Mod. Seeler ?? ?? Krogh.
Faddere:
Proprietær Seeler af Kastrupgaard
Uhrmager ?larpent?
Cand Theol Bräem begge af Kjøbenhavn | Caroline Jacobine Elisabeth Frantzen
|
| 151 |
Anden kilder angiver 9/6-1881 | Christian Ludvig Frantzen
|
| 152 |
CHRISTENING: Baaret af Jomfru Petermine Madsen fra Castrup.
??
Proprietær, Ejer af Marielyst | Christian Ludvig Nielsen Frantzen
|
| 153 |
CHRISTENING: Faddere:
Fru Emma Beyer, Grenaa
Dyrlæge P.G. Beyer, Grenaa
Kj??? ?. G. Beyer, Grenaa
Dyrlæge F. Beyer, Grenaa
Proprietær Jung??????, Falster | Emma Titi Vilhelmine Frantzen
|
| 154 |
BIRTH: Faddere:
Frøken Clara Christensen fra Nygaard,
Dyrlæge V. G. Beyer, Grenå,
Propietær Zacho i Pederstrup,
Dyrlæge F. G. Beyer i Grenaa
Dåbsattest (Kopi), 5/11-1941 og 26/3-1953
Fremstillet i Lyngby Kirke, Randers Amt den 17 Maj 1880
Vielsesattest (Kopi), 17/2-1939
Billede fra Saaby Kirke 1999, viser gravsten | Hermine Alvilde Valida Frantzen
|
| 155 |
CHRISTENING: Faddere:
Fru Emma Beyer af Grenaa, Frk Emilie Høst af Kjøbenhavn, Dyrlæge Beyer af Grenaa, Proprietær Beyer af Herringtsø,
Fru ? Loppenthuie af Røn Vestmøllergaard | Johannes Emanuel Frantzen
|
| 156 |
CHRISTENING: Baaret af mandens datter ?? Peder Jensens hustru ibid.
Faddere:
Christen Jensens kone i Burgsted?, Niels Nielsen, O?? Andersen, Peder Jensen og Jens Sørensen alle gaardmænd i Hagenstrup | Niels Frantzen
|
| 157 |
CHRISTENING: Faddere:
Frøken Hermine Valentine Beyer af Frederiksgaarden, Frøken Victoria Høst af Kjøbenhavn, Proprietær Helmuth Valdemar ? Loppenthue af Herløv, ?? Peter Georg Grove Beyer f. Arken?
?? ?? ?? Høst og ?? Dr. Med Ravn af Kjøbenhavn | Niels Georg Frantzen
|
| 158 |
Gift med stationsmester på Kolind Station, Djursland | Olly T. C. Frantzen
|
| 159 |
BIRTH:
1796, 2. Pinsedag, d. 16. Maj dåbs konfirmerede husmand Frantz Olsens søns dåb af Stenede, blev tilforn af 10. april blev født og kirkedøbt med navn PEDER. Båren af Hans Olsens kone i Ørslev, Faddere: Husmand Hans Pedersen og kone, i Stenede, Hans Olsen, Morten Larsen, Jørgen Hansen i Venslev og Maren Oles datter af Stenede. | Peder Frantzen
|
| 160 |
CHRISTENING: Faddere:
Laurentius Mohr ?? og Margrethe Andersen
Jens Birk, Vægter og Peder Andersen fra Stigsnæs | Peder Pedersen Frantzen
|
| 161 |
Efter moderens død i pleje hos Vilhelmine Frantzen | Tea Frantzen
|
| 162 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 163 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 164 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 165 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 166 |
Faddere:
Pigen Ane Marie Jensen af Kaabæksgaarden
-- Marie Pedersen ------------------
hmd Peder Olsen Kværkeby Mark
Ungk. Jens Peder Pedersen Rosengaarden
-- Ole Pedersen Kaabækgaarden
ANM: Tjente i Kongsted timaanedersdagen forud. | Niels Frederiksen
|
| 167 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 168 |
Hartvig Marcus Frisch (17. januar 1893 - 11. februar 1950) var en dansk > socialdemokratisk politiker; undervisningsminister i regeringen Hans Hedtoft I. Han var uddannet klassisk filolog.
Hartvig Frisch var født i Hillerød. Søn af skolebestyrer Aage Viggo Frisch og hustru Anna Iversen. Gennemførte som undervisningsminister retskrivningsreformen i 1948, der blandt andet medførte indførelsen af 'å' i stedet for 'aa' og små begyndelsesbogstaver i navneord. Han efterlod sig en lang række af værker om antikkens samfund, og også samtidshistorie i form af hans analyse fra 30'erne af fascismen i sin bog Pest over Europa fra 1933, hvor han advarede mod den voksende mentalitet af diskriminering af mennesker baseret på race og kulturel baggrund. | Hartvig Marcus Frisch
|
| 169 |
Justitsråd og Amtsforvalter i Roskilde | R Fugl
|
| 170 |
CHRISTENING: Fru Ida Gad, Frøken Ellen Halkier, ?? L. G. Halkier, Kommandør Malthe Bruun og ?? ?? Halkier
Peter Urban Gad (12. februar 1879 i Skælskør - 26. december 1947 i København) var en dansk filminstruktør, manuskriptforfatter og forfatter. Han betragtes som en af pionererne indenfor dansk filmkundskab.
Urban Gad var uddannet maler i Paris, men vendte ved sin hjemkost sig alligevel mod skuespillet; først kortvarigt ved Dagmarteatret og derefter ved Det ny Teater. På Det ny Teater mødte hans Asta Nielsen som ikke rigtigt kunne finde indpas på scenen, men Urban Gad kunne i hende alligevel se et uforløst potentiale, og skrev filmmanuskriptet til filmen Afgrunden specifikt til hende. Filmen optog de i 1910 med Urban Gad som instruktør og Asta i hovedrollen. Filmen blev både Urban Gads og Asta Nielsens europæiske gennembrud, såvel vel som en milepæl i dansk stumfilmhistorie og en stor publikumssucces. Filmen var et erotisk kærlighedsdrama om spillelærerinden Magda Vang (Asta Nielsen) der er forlovet med præstesønnen Knud Svane (Robert Dinesen), men bliver betaget af cirkusartisten Rudolph Stern (Poul Reumert) som hun løber væk med. Men han udnytter hende og har andre kvinder også, og da han prøver at sælge hende tilbage til Knud, dræber hun ham på trods af at hun elsker ham. I sidste scene bliver ført væk af politiet. Efter Afgrunden flyttede Urban Gad til Tyskland sammen med Asta Nielsen, de to blev gift i 1912. Sammen fik de lavet 33 film i Berlin, med ham som manuskriptforfatter og instruktør og hende som hovedperson, mange af dem publikumssucceser og finansielt profitable. Den måske bedst kendte af hans film, komedien Engelein (1914), stammer fra denne periode. I den spiller en nu 32-årig Asta en 17-årig pige der i filmen skal udgive sig for at være en 12-årig pige, for at arve fra sin rige onkel fra USA der kommer på besøg. I 1915 var deres professionelle samarbejde ophørt og de blev skilt i 1918. Efter Asta fortsatte Urban Gad med at lave film for flere andre tidens store stumfilmsstjerner. Fra 1916-21 fik han lavet ca. 22 film. Herefter vendte han tilbage til Danmark, og sluttede sin filmkarriere med en Fyr og bi-film; Lykkehjulet som havde premiere 26. december 1926. Men selv om han var stoppet med aktivt at producerer film, stoppede han dog ikke helt med filmen. Han fik biografbevilling, og blev biografdirektør for Grand Teatret de næste 25 år. Efter hans død overtog hans anden kone teaterledelsen. Han forfattede derudover også to bøger om film; Filmen: Dens Midler og Maal (1919) og Klunketiden paa en anden Maade (1949, posthumt).
Urban Gad var søn af forfatterinde Emma Gad og Paul Gauguins nevø. Han var gift med den danske stumfilmsstjerne Asta Nielsen (1912-1918; ægteskab opløst), og senere med den tyske skuespillerinde Esther Burgert Westenhagen (Esther Gad) (1922-1947). Urban Gad døde den 26. december 1947, og ligger begravet på Humlebæk Kirkegård. | Peter Urban Bruun Gad
|
| 171 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 172 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 173 |
Angives at stamme fra Maria Stuart | Lord William Grey
|
| 174 |
Oberst i Artilleriet, Kommandant på Fredrikshald
Kommandant på Aggershus og over Fläkker Ø Amt (Norge), forlenet med Lindby og Skaalvig Godser, anlagde Frederiksten Fæstning. | Andreas Jensen Grove
|
| 175 |
Datter af Artilleri-oberst Andreas Jensen Grove, f.1623 og gift med Lady Mary
Elisabeth Grey, datter af Lord William Grey. Senere gift med Annike Mönkgård. | Ide Sophie Grove
|
| 176 |
Fyr og Strøm forvalter over Danmarks kyster og strømme | Jens Pedersen Grove
|
| 177 |
Stiftsbefalingsmand på Vaah/kaa Slot i Blekinge | Peder Grove
|
| 178 |
Krigsøverste (Berømt hærfører), slaget ved Calais i 1574 som hærfører for 3000 mand i Hollandsk tjeneste | Peder Pedersen Grove
|
| 179 |
Ejer af Egemarke | Christian Emil Grüner
|
| 180 |
Gift 2 gange | Frederik Wilhelm Grüner
|
| 181 |
Ejer af Raunstrup, Tersløse og Lille Svenstrup | Georg Johan Røbye Grüner
|
| 182 |
Ejer af Kjærup.
Dannebrogsmand og Ridder af Dannebrog | Gustav Grüner
|
| 183 |
Ejer af Høstemark. Dannebrogsmand | Hans Gustav Grüner
|
| 184 |
Ejer af Rønnebeksholm | Thomas Ludvig Grüner
|
| 185 |
Emma Gad, forfatter
Gad, Emmarenze Henriette Margrethe, f. 1852, Forfatterinde.
Emma G. er født i Kjøbenhavn 21. Jan. 1852 og er Datter af Grosserer P. A. Halkier og Sophie f. Munch, en Kusine af Historikeren P. A. M. og Digteren A. M.
20. Sept. 1872 ægtede hun daværende Premierlieutenant, nu Kapitajn i Marinen, Nicolaus Urban Gad.
For det kgl. Theater har hun skrevet «Et Aftenbesøg», Lystspil i 1 Akt (opført 1. Gang 1886), «Et Stridspunkt», Lystspil i 2 Akter (opført 1. Gang 1888), og «En Advarsel», Lystspil i i Akt (opført 1. Gang 1890). 1888 gik hendes «Gjenklang», Lystspil i 1 Akt, over Folketheatrets Bræder, og paa Dagmartheatret spilledes 1889 hendes «Fælles Sag», Lystspil i 3 Akter, og 1890 «Et Sølvbryllup», Lystspil i 3 Akter.
Disse hendes dramatiske Arbejder, som ere blevne modtagne med megen Tilslutning fra Publikums Side, udmærke sig ved livlige Situationer, pudsige Indfald, kvik, ofte vittig Dialog med fint formede Replikker og ved kunstnerisk komisk Sans.
Samfundslivet i vor Hovedstad, og særlig det kjøbenhavnske Selskabsliv, i hvilket Forfatterinden har færdedes fra lille, ser hun paa med et sundt, frisk og elskværdig godmodigt Blik, og det er hendes Hensigt i en lystig, let Form at komme dets Latterligheder til Livs.
Nic. Bøgh.
Dansk biografisk Lexikon (1887-1905) Author: Carl Frederik Bricka | Emmarenze Henriette Margrethe Halkier
|
| 186 |
CHRISTENING: Baaret af pige Else Thomasdatter af Sønderup,
og som faddere Gaardmand Peder Iversen og huusmand Johan Jørgensen begge af Ollerup | Ane Hansdatter
|
| 187 |
CHRISTENING: Båret af konens søster Dorthe Nielsdatter
Faddere:
Rasmus Hansen, Christian Nielsen, Lars Giertsen, Margrethe Stranges, Maren Nielsdatter, alle af Horreby | Sidsel Hansdatter
|
| 188 |
CHRISTENING: Faddere:
Husmand Rasmus Kristensen og hustru Marie Kristensen, Krøjerup. Ungkarl Peter Pejtersen og Maltgører Frederik Jensen, Ll. Ebberup.
Meget usikker årstal, men ikke før. | Anna Magdalene Hansen
|
| 189 |
CHRISTENING: Faddere:
Madam Larsen
Købmand Fr. Hansen
Købmand ?? Heiselberg
Holm
Alle i Sorø
Ifølge artikel fra Ringsted Folketidende vdr. guldbryllup angives hendes navn som Anna | Anna Marie Hansen
|
| 190 |
Guvernør på St. Thomas | Claus Hansen
|
| 191 |
Hansen, Claus, ?1706, Gouvernør i Vestindien.
Som en dansk Almuesmand (Sønderjyde?) var C. H. blandt de Tropper, der i thor Møhlens Forpagtningstid indlagdes som Besætning paa Fortet St. Thomas. 1692 forfremmedes han fra Sergeant til Fændrik af Gouvernør de Lavigne, med hvem han dog snart kom paa en saa spændt Fod, at Gouvernøren 1694 forbød ham at ægte sin forlovede, Anna van Ockeren, Enke efter Iver Jørgensen (Dyppel).
Forbudet bortfaldt vel ved de Lavignes Afskedigelse, men heller ikke til den nye Gouvernør, Joh. Lorentz, var Forholdet upaaklageligt. 1699 tiltraadte C. H. paa sin Hustrus Vegne den betydelige Dyppelske Arv; men s. A. mistede han hende ved Døden.
I sin Egenskab af en formuende Mand og som Lieutenant i
Borgerskabet blev C. H. Centrum i Planternes Opposition, der efter Lorentz? Død egenmægtig kaarede ham til foreløbig Gouvernør, indtil Sagen kunde afgjøres af Direktionen i Kjøbenhavn. Embedsmændene og deres Venner valgte derimod paa samme Betingelser Joachim v. Holten; men Direktionen samtykkede i Udnævnelsen af C. H. og synes ikke at have grebet fejl. Allerede 8. Febr. 1706 døde han, saa at han kun fik kort Tid til at vise sine Kræfter.
Men ligesom han jævnlig roses som en brav dansk Mand, saaledes prises han efter sin Død som den, der indrettede Øens Forfatning med «det sekrete» og «det ordinære Raad».
Personalhist. Tidsskr. 2. R. VI.
Fr. Krarup. | Claus Hansen
|
| 192 |
CHRISTENING: Faddere:
Gendarm Poulsen,Bødkersvend Thedor Frantzen.
Pigerne Florentine Frandsen og Alma Knoblauch
Alle af Skjelskør | Dagmar Marie Pedersen Hansen
|
| 193 |
CHRISTENING: Faddere:
Forældrene, Tjenestepige Sofie Petersen, Bromme. Boelsmand N. Peter Jørgensen, Lille Ebberup. Aftægtsmand Knud Jensen, Krøjerup.
Ejer af Kokkegården efter hans far, Jens Hansen. | Frederik Hansen
|
| 194 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 195 |
CHRISTENING: Baaren af pige Ane HansDatter af Stenlille.
Faddere:
Rasmus Christensen, Niels Henriksen Parcellist, Lars Jensen
Huusmand; alle af Døjringe.
Havde husmandssted ved trekanten i Ll. Ebberup | Jens Hansen
|
| 196 |
CHRISTENING: Faddere:
Kirsten Larsdatter
FB:
Hans Jørgen Rasmussen, Lars Christensens hustru A?? hansdatter, Margrethe Jacobsdatter | Jens Hansen
|
| 197 |
At least one living or private individual is linked to this note - Details withheld. | Living
|
| 198 |
CHRISTENING: Fremstillet i Bromme Kirke 16 april 1899.
Faddere: Moderen, Maltgører Frederik Jensen, Boelsmand Peter Jørgensen, Ll. Ebberup, Anders Madsen og hustru, Krøjerup.
Vidner ved Hjemmedåben
Forældrene og Aftægtsmand Peter Jensen og hustru. | Jens Johannes Hansen
|
| 199 |
CHRISTENING: Faddere:
Hjemmedåben:
Forældrene og enke Marie Jacobsen, født Henriksen
Fremstillet i Kirken 12. maj 1901
Moderen, Sypige Sofie Kirstine Pejtersen, Lille Ebberup
Handelsmand Lars Pejtersen, Ollerup
Maler Hans Henrik Pejtersen,
Faderen | Karen Elisabeth Hansen
|
| 200 |
CHRISTENING: Faddere:
Gaardejer Frederik Jensen og hustru Sofie Henriksen, Lille Ebberup. Gerda Jensen, Krøjerup. Parcelist Peter Jørgensen, Ll. Ebberup, faderen.
Født på Kokkegården i Bromme (Krøjerup) | Mary Helene Sophie Hansen
|
|